Skip to main content

Praktikvejledere til temadag om digital vejledning

Tirsdag holdt SOSU Østjylland temadag for praktikvejledere. Emnet var Digital vejledning af unge elever, der er vokset op i en digital tidsalder - hvad betyder det for elevernes læring, og hvilke digitale værktøjer kan praktikvejledere anvende i deres vejledning?

7. juni 2017

Det første oplæg blev holdt af Arnt Vestergaard Louw, ph.d. fra Center for Ungdomsforskning. Med udgangspunkt i sin forskning fortalte han om de nye digitale generationers motivation, engagement og evne til refleksion.

Den anden oplægsholder var Jeppe Vetterli Sjøgren, der er leder af IT & medier på SOSU Østjylland. Jeppe fortalte om - og viste eksempler på - hvordan praktikvejledere kan bruge digitale værktøjer i deres vejledning. 

Oplæggene blev rundet af med refleksion og diskussion med begge oplægsholdere. Tak for gode spørgsmål og input. 

 Her kan du hente slides fra Arnt Vestergaard Louws oplæg >>