Skip to main content

Livskvalitet må ikke være at få skiftet sin ble

34-årige Julie Sørand er ved at uddanne sig til pædagogisk assistent. I dag er hun optaget på en særlig forsøgsordning i Skanderborg, hvor pædagogiske assistenter arbejder på plejehjem for at fremme ældres livskvalitet med aktivitet. En ordning, der er livsvigtig for de ældre, oplevede Julie på helt nært hold.

”Min mormor har altid været frisk. Hun blev 92 år, og selv i sine sidste år, sprang hun selv på bussen, når hun ville opleve noget. Så kunne hun ringe til mig og sige: ’Kom Julie, lad os mødes i Aarhus og kigge på butikker!’”

Sådan beskriver 34-årige Julie Sørand sin mormor, der døde tidligere på året på et plejehjem.
Her var hun havnet efter nerveskader i benet, der gjorde, at hun ikke længere kunne gå. Selvom Julie og resten af familien ikke kan sætte en finger på plejehjemmet eller dets personale, ved Julie, at opholdet langsomt drænede hendes mormor for liv.

”Det var et vidunderligt plejehjem, men der var ikke tid til min mormors behov. Hun var frisk i hovedet, men var ikke typen, der gad at se TV eller læse et ugeblad. De holdt hende sund og rask, men hendes livskvalitet forsvandt, hun blev deprimeret, og til sidst gav hun selv op”.


Nyt forsøg skal hjælpe ældre

Den oplevelse sad dybt i Julie, da hun i foråret blev ringet op af den uddannelsesansvarlige fra Skanderborg Kommune, der spurgte, om hun ville være med i et nyt forsøg. Forsøget går ud på, at pædagogiske assistent-elever bliver uddannet inden for ældreområdet til at skabe aktivitet i de ældres liv.

”Det hjalp på den frustration, jeg havde efter min mormors død. Social- og sundhedsassistenter er der for at holde de ældre sunde og raske, og det er de sindsygt dygtige til. Men pædagogiske assistenter er der for at aktivere dem. Vores opgave er at lette frustrationer og skabe indhold i hverdagen. Det er en opgave, der skal helliges og ikke kun ske, hvis tiden er til det. Sindet bliver alt for ofte glemt. Det må ikke være sådan, at livskvalitet er at få skiftet sin ble eller udleveret sin medicin”.


Bliver stolt af børnenes succesoplevelser

I uddannelsen brænder Julie ikke kun for ældrepædagogikken, men også for, hvordan hun gennem aktiviteter kan få børn til at udvikle sig og få succesoplevelser. Lige nu er Julie i praktik i en SFO i Skanderborg.

”Jeg er vild med, at der er så stort fokus på gavnlige og fremmende aktiviteter i uddannelsen. Hvordan kan vi lave noget kreativt og involverende eller bruge moderne teknologi, så børnene får gode oplevelser og udvikler sig”, siger hun og tilføjer, at de små gennembrud er hele drivkraften i et travlt job, hvor der sjældent er tid til at sætte sig med en kop kaffe.

”Du bliver SÅ glad, når du oplever et barn få et gennembrud i en udvikling, du har ar-bejdet hårdt på. Den her følelse af: ’Ha! Jeg vidste det, han kan meget mere end bare at lave ballade’. Vores job er jo at kigge bag facaden. Du kan se barnets stolthed, og du bliver selv rigtig stolt på barnets vegne”.


Vil læse videre til socialrådgiver

Julie skal efter sin praktik i SFO videre til et praktikforløb på et plejehjem, hvor hun bliver en del af Skanderborg Kommunes forsøgsordning. Men med tiden vil hun bruge uddannelsen til at blive socialrådgiver.

”Jeg vil rigtig gerne være socialrådgiver, men en dygtig socialrådgiver har pædagogiske evner, og derfor går jeg denne vej. Jeg vil gerne være mentor eller bostøtte for børn og voksne, der har det socialt hårdt. En der kan holde dem i hånden et par måneder, til de kan komme videre.
Mange har svært ved at tage de skridt selv. De ved godt, hvad de skal, men har brug for hjælp og redskaber. Hvis flere fik hjælp til selvhjælp, ville færre fanges i kontanthjælpssystemet. Det vil jeg gerne bidrage til”.